HVOR BLEV “LOFTET” AF?

posted in: Uncategorized | 0

Første figur viser en sammenligning af den gennemsnitlige loft producenterne brugte i 1965 med år 2000. Det kaldes på engelsk for loft creep. I 1965 er der et interval på ca. 4 grader mellem hvert jern og det vil sige, at man havde den samme distanceforskel mellem hvert jern. I år 2000 er loftet ændret så meget, at f.eks. et 6-jern har samme loft som et år 1965 5-jern. Der er nu opstået et stort hul mellem pitch-jernet og sand-jernet, da P-jernet er fulgt med de andre ned, medens man ikke har rørt S-jernet. Det er generelt vedtaget at et sand-jern skal ligge med et loft på 55-56 grader for at være brugbart. For at fylde hullet mellem P- og S-jernet, kommer producenterne nu ud med en gapwedge.

Man kan generelt sige, at jern med loft under 15 og over 65 grader (rødt område) er umulige at slå med og ikke har nogen golfmæssig brugbarhed. Jern med loft i de lyse områder kræver en meget dygtig golfspiller og meget træning.

Hvorfor er dette sket? Det er smart fundet på af producenterne. For en af de lette måder, at få et jern til at slå længere på, er ved at mindske loftet. Et 6-jern med loft på 31 grader slår ganske enkelt længere end et 6-jern med 34 grader loft. Og reklamerne flyder over med lovprisninger af de “nye” jern; længere end nogen sinde før. Dette loft creep har så også åbnet op for muligheden for at sælge en gapwedge til at fylde hullet mellem P- og S-jernet.

 

loftw

Figuren her har taget udviklingen år 2010 med:

newloft

Nu ligger 6-jernet faktisk i eller tæt på det lyse område, hvor det kræver den gode spiller, at få noget brugbart ud af jernet. Nu er situationen den, at man har behov for 2 gapwedges for at fylde hullet mellem P og S-jernene. Og mange spillere har svært ved at få 3-, 4- og 5- jernene til at fungere ordentlige ganske enkelt på grund at det lave loft. Men det har producenterne også et svar på. Køb dig et par hybrider eller fairway woods. Så i dag når du køber dig et NAME BRAND sæt f.eks. 4-PW, så ved de udmærket godt, at du kommer tilbage for at købe en gapwedge og nogle køller for at erstatte 4- og 5-jernene og fylde “gappet” op til sandjernet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *