FØR DU KØBER

Mine råd til dig, der netop er startet, dig, der tænker på at tage et begynderkursus eller dig, der vil erhverve en banetilladelse på én week-end.

  • Lad være med at købe udstyr, før du er sikker på, at golf er spillet for dig.
  • Forsøg at låne lidt udstyr hos familie, venner eller bekendte. Der er stor sandsynlighed for, at de har noget begyndergrej, der hurtigt er blevet stillet hen i et hjørne.
  • I nogle få tilfælde har klubben lidt udstyr man kan låne.

Når du har besluttet dig for, at golf lige er dig, så bør du have dette med i dine overvejelser:

  • Hvis du køber et begyndersæt i en golfbutik eller proshop (trænerens shop på golfbanen), så vil du stå med et sæt jern, driver, fairway eller hybridkølle, der godt nok er i den billige ende, men af lige så tvivlsom karakter. Materialerne vil oftest være af dårlig kvalitet, det kan efterfølgende ikke justeres og jernene samt køllerne i sættet passer ikke til hinanden. Der vil være problemer med loft og lie angle samt flex i skafterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *